fredag den 28. august 2009

Nye nætter

Nye nætter, men stadig de samme tanker, den samme følelse, og samme cd på anlægget, snurrende som hovedet, inden det rammer dynen.

torsdag den 20. august 2009

Nye vinduer

Der midt i natten, med baggården åndende, radioen kørende, sætter jeg mig atter engang til tastaturet og lader tankerne rende ud af fingrende på mig.
- I dag bemærkede jeg tagryggen overfor, skærende himlen over, og solen spejlende i vinduerne. Om en måneds penge, hvis alt går som planlagt, kigger jeg ud af nye vinduer, med en ny vinkel på månen.

søndag den 16. august 2009

Jeg kaster stille og roligt op

Hvad fanden sker der for reklamen for Honda Jazz, så den lige på tv, hvor en kvinde bl.a. synger Jeg smager på det frie liv - jeg var stille og rolig ved at hænge mig selv, har meget svært ved reklamer som tager patent på stemninger, eller er livsstil-reklamer. Hvornår er det frie liv blevet bilejernes, det er som den kræftfremkaldende Coca Cola reklame, hvor Cola bilerne kommer susende og bringer julen og det kroniske reklame-smil frem.
- og så kan man vist ikke gøre Jazz mindre Jazz, end at lade en Honda triller rundt med det på røven.

Posen fuld


Det slog mig i dag at jeg ikke har handlet ind i en evighed, hvor jeg brugte en indkøbsvogn – det siger et eller andet om ens tilværelse.
Det hører sådan børnefamilier, eller fyrer i fast forhold til – mange gange glemmer jeg endog at tage en kurv, og selv om det til tider flyder med poser derhjemme, medbringer jeg aldrig en.
Og poser siger også et eller andet, har ikke købt affaldsposer i en evighed, man får jo gratis poser på biblioteket, eller pizzaen smidt i en – ingen grund til at købe dem, når de alligevel bare skal smides ud.

torsdag den 13. august 2009

Kirkeasyl

Efter sigende skulle der havde været omkring 25.000 mennesker med i demonstrationen, og det var en fornøjelse at se så mange.

Som det desværre opleves lidt for ofte gik politiet friskt til de demonstranter der var samlet ude foran kirken i nat, da kirken blev tømt, og en ung pige har måske en anderledes opfattelse end hvad Politidirektør Johan Reimann sagde "Vi kom, så afslappet som vi kan, i skjorteærmer og 'blød hat', altså blød kasket"

http://ekstrabladet.dk/112/article1206068.ece

Penge er kun papir


Men alligevel, synes godt nok ikke de nye pengesedler er særlig kønne, synes egentligt Karen Blixen gjorde det ganske fint, nu er det nye motiv af Sallingsundbroen og Skarpsalling-karret.
- må indrømme at jeg ikke ligefrem finder det super sexet.

Som en tyv i natten..

Der har været lidt stille herinde, mest fordi jeg har haft travlt, og dermed ikke har fået smidt tanker op her.

I nat rykkede den blå hær ud og ryttede Brorsons Kirke, på bestilling af vores regering, jeg kan ikke lade være med at føle at Danmark virkelig er på gyngende grund, at den linie vores regering fører, ikke fører noget godt med sig. Og stik i mod al fornuft, spiser folk trygt mere Tiger Roulade og ser Talent 09, uden tanker om hvor vi er på vej hen.
- før i tiden ville folk da lige havde løftet øjnbrynet, og tænkt over om vi havde den rette statsminister, i en tid hvor man hygger sig med finanskrise, normalisering og skyderier i gaden.