Dynen lokker indbydende

Årstiden er ved at klæde træerne af, det åbne vindue lader natten sive køligt ind i rummet, og i en doven rytme glide fra vindueskarmen over imod skrivebordet, hvor fingrende ivrigt går på tastaturet, mens dynen lokker indbydende.

Helt igennem rå

Man kan sige meget om rockerne, men de forstår da at overraske en. Når jeg tænker på en rocker, så forestiller jeg mig en der nærmest har skrevet under på at kunne lide bajer og biksemad, en der holder mere af den brune bodega, end den cremefarvede cafe, men det billede må man jo til at opdatere nu.

To gange er den samme fyr blevet beskudt, første gang med en iskold hindbær Smottie i hånden, anden gang med et stykke rå fisk mellem tænderne, og et par pinde til at klare opgaven. Det er måske heller ikke de mest hårde signaler at udsende, ikke mindst i en bandekrigs-tid, men til gengæld et ret fint billede at fremkalde i tankerne, sådan at se en rocker stange maden indenbords med pinde.

Sløv som bare faen

Jeg har simpelthen været så smadret i dag, og måtte hælde mig selv ud over sofaen midt på dagen, for at samle kræfter til aftenens gøremål.
Min døgnrytme har virkelig ændret sig, vågner hver dag senest kl. 08, hvilke kan mærkes i den anden ende. Måske det er plante-tingen, og lys/sol der mangles.

Byens stjerner

Natten virker det mere mørk og lysene i horisonten, byens stjerner, statister for himlen, der sjældent trænger ned mellem husene.

Dagen derpå

Lige så sjov en tur i byen kan være, lige så hård kan dagen derpå være - ikke blot de fysiske tømmermænd, men også de moralske, ikke fordi man nødvendigvis har gjort noget galt, men bliver altid ramt af en melankoli, tankerne er lidt mere blå.
Måske fordi kroppen prøver at afgifte sig selv, de få timers søvn og hukommelses-puslespillet, der langsomt ligges, som dagen sniger sig over i datid.

Lækker søndag

Red JazzHouse i søndags til Bent Jædigs Gallaprisfest, en aften, hvor White Russian's ramte en lige så ofte som soloerne - fra Kjeld Lauritzen Hammond Organ 7 over Jesper Lundgaard / Mads Vinding Duo, til Ginman/Blachman/Dahl feat. Agergaard - sidstnævnte på Jædigs tidligere horn, samt et endnu længere program der strakte armene langt ind i natten.

Ramte gaden stavrende som solen sneg sig over tagryggen og jagede røven af Taxaen hele vejen hjem. En sand fornøjelse.

Udkigspost

Nye vinduer at kigge ud af, og jeg kan se bådene vugge blidt i vinden, som bølgerne dasker til dem - jeg kan fornemme storheden, og den travlhed der var i området, i sin storhedstid - og jeg kan se tiden bide sig poetisk ind i området, og farve jernet rustrødt, mens naturen stille bryder gennem asfalten.