lørdag den 7. november 2009

Dr. Gonzo


"There are times, however, and this is one of them, when even being right feels wrong. What do you say, for instance, about a generation that has been taught that rain is poison and sex is death? If making love might be fatal and if a cool spring breeze on any summer afternoon can turn a crystal blue lake into a puddle of black poison right in front of your eyes, there is not much left except TV and relentless masturbation. It's a strange world. Some people get rich and others eat shit and die." - Hunter S. Thompson

Dufte

Jeg er her på det sidste rendt ind i en række dufte, der er forbundet med en masse minder.

Sad ved siden af en kvinde hvis parfume kastede mig tilbage til folkeskolen, den pige de fleste af fyrene gerne ville hooke op med, da vi hang på hendes værelse, gåturene, og mærken under blusen. Computer med båndload og Martini branderter.

Duften af mit tidligere lejemål, altanen på badeværelset, de kliniske hvide vægge, lysstofrørene, de sprækkede trædører og papirhåndklæde-dispenser. Det slidte linoliumsgulv, køkkentrappen, og gadens rytme der altid afslørede hvor langt henne i måneden man var.

søndag den 1. november 2009

Hul i muren


Jeg fandt for et stykke tid siden en gammel forladt fabrik, måtte om på bagsiden for at finde et hul i muren, kæmpe mig gennem buskadset for at komme ind, og så stod jeg der, lige midt i maven på denne store åndende bygning, med alle dens lyde, dufte og storhed. Lyset der dovent falder ind igennem et hul i loftet, træerne der kører neglene ned af blik-siden og jeg som en lille prik midt på gulvet.

Jo oftere jeg er der, jo mere smelter bygningen og jeg sammen, mit åndedrag følger bygningens puls, og jeg kan stå midt i den kæmpemæssige sal, og blot være en del af den - og jeg har sneget mig op af den rustrøde jernstige, der strækker sig op mod tidligere konduktørers højborge, men nu blot er en åben repos, helt uden vægge, nærmest svævende mellem gulv og loft.