Barndommens gade

Det slog mig i dag da jeg så en film, hvilken glæde det kunne være at cykle som barn, følelsen af at bare padle derud af, at cykelstien kunne forvandle sig til lige netop det man ønskede, et bjerg, et cykelløb eller hvad man havde lyst til. Vinden i ansigtet, når man kørte om kap med vennerne, eller blot racede rundt i kvarteret. Den umiddelbare glæde, ved netop at gøre det, i lige netop det øjeblik. Da man lærte at køre uden hænder, eller sad to på cyklen, husker turer med piger på bagagebæret, hvor man håbede det aldrig endte.