Er tilbage i byen igen, efter nogle dage i Sverige. Ganske rart med frisk luft og den øredøvende stilhed, men er klart bymenneske.
Fornemmelsen af at der ikke er et andet menneske i miles omkreds, ikke dukker en op luftende sin hund, at der vitterlig ikke er en menneskeskabt lyd, ingen trafik, intet kunstigt lys, kun en selv og naturen sætter sig i mig, da jeg runder en spinkel skovvej, og åen fremstår bulrende, trods den relative spinkle strøm.
Fornemmelsen, og måske endog forståelsen af naturens storhed. Muligheden i at kaste sig ind i bilen og drøne afsted uden at støde på nogen. I Danmark har man ikke den mulighed, på godt og ondt. I Danmark kan man køre fra den ene ende af landet til den anden på en arbejdsdag, hvilke gør at man føler man kender alle afkroge - storheden der er i at bo i et land, hvor man højst sandsynligt ikke kommer hele landet rundt, tror jeg påvirker ens syn på verden, og ens egen eksistens.
Fornemmelsen af at der ikke er et andet menneske i miles omkreds, ikke dukker en op luftende sin hund, at der vitterlig ikke er en menneskeskabt lyd, ingen trafik, intet kunstigt lys, kun en selv og naturen sætter sig i mig, da jeg runder en spinkel skovvej, og åen fremstår bulrende, trods den relative spinkle strøm.
Fornemmelsen, og måske endog forståelsen af naturens storhed. Muligheden i at kaste sig ind i bilen og drøne afsted uden at støde på nogen. I Danmark har man ikke den mulighed, på godt og ondt. I Danmark kan man køre fra den ene ende af landet til den anden på en arbejdsdag, hvilke gør at man føler man kender alle afkroge - storheden der er i at bo i et land, hvor man højst sandsynligt ikke kommer hele landet rundt, tror jeg påvirker ens syn på verden, og ens egen eksistens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar