Dr. Gonzo

"There are times, however, and this is one of them, when even being right feels wrong. What do you say, for instance, about a generation that has been taught that rain is poison and sex is death? If making love might be fatal and if a cool spring breeze on any summer afternoon can turn a crystal blue lake into a puddle of black poison right in front of your eyes, there is not much left except TV and relentless masturbation. It's a strange world. Some people get rich and others eat shit and die." - Hunter S. Thompson

Dufte

Jeg er her på det sidste rendt ind i en række dufte, der er forbundet med en masse minder.

Sad ved siden af en kvinde hvis parfume kastede mig tilbage til folkeskolen, den pige de fleste af fyrene gerne ville hooke op med, da vi hang på hendes værelse, gåturene, og mærken under blusen. Computer med båndload og Martini branderter.

Duften af mit tidligere lejemål, altanen på badeværelset, de kliniske hvide vægge, lysstofrørene, de sprækkede trædører og papirhåndklæde-dispenser. Det slidte linoliumsgulv, køkkentrappen, og gadens rytme der altid afslørede hvor langt henne i måneden man var.

Hul i muren

Jeg fandt for et stykke tid siden en gammel forladt fabrik, måtte om på bagsiden for at finde et hul i muren, kæmpe mig gennem buskadset for at komme ind, og så stod jeg der, lige midt i maven på denne store åndende bygning, med alle dens lyde, dufte og storhed. Lyset der dovent falder ind igennem et hul i loftet, træerne der kører neglene ned af blik-siden og jeg som en lille prik midt på gulvet.

Jo oftere jeg er der, jo mere smelter bygningen og jeg sammen, mit åndedrag følger bygningens puls, og jeg kan stå midt i den kæmpemæssige sal, og blot være en del af den - og jeg har sneget mig op af den rustrøde jernstige, der strækker sig op mod tidligere konduktørers højborge, men nu blot er en åben repos, helt uden vægge, nærmest svævende mellem gulv og loft.

Dynen lokker indbydende

Årstiden er ved at klæde træerne af, det åbne vindue lader natten sive køligt ind i rummet, og i en doven rytme glide fra vindueskarmen over imod skrivebordet, hvor fingrende ivrigt går på tastaturet, mens dynen lokker indbydende.

Helt igennem rå

Man kan sige meget om rockerne, men de forstår da at overraske en. Når jeg tænker på en rocker, så forestiller jeg mig en der nærmest har skrevet under på at kunne lide bajer og biksemad, en der holder mere af den brune bodega, end den cremefarvede cafe, men det billede må man jo til at opdatere nu.

To gange er den samme fyr blevet beskudt, første gang med en iskold hindbær Smottie i hånden, anden gang med et stykke rå fisk mellem tænderne, og et par pinde til at klare opgaven. Det er måske heller ikke de mest hårde signaler at udsende, ikke mindst i en bandekrigs-tid, men til gengæld et ret fint billede at fremkalde i tankerne, sådan at se en rocker stange maden indenbords med pinde.

Sløv som bare faen

Jeg har simpelthen været så smadret i dag, og måtte hælde mig selv ud over sofaen midt på dagen, for at samle kræfter til aftenens gøremål.
Min døgnrytme har virkelig ændret sig, vågner hver dag senest kl. 08, hvilke kan mærkes i den anden ende. Måske det er plante-tingen, og lys/sol der mangles.

Byens stjerner

Natten virker det mere mørk og lysene i horisonten, byens stjerner, statister for himlen, der sjældent trænger ned mellem husene.

Dagen derpå

Lige så sjov en tur i byen kan være, lige så hård kan dagen derpå være - ikke blot de fysiske tømmermænd, men også de moralske, ikke fordi man nødvendigvis har gjort noget galt, men bliver altid ramt af en melankoli, tankerne er lidt mere blå.
Måske fordi kroppen prøver at afgifte sig selv, de få timers søvn og hukommelses-puslespillet, der langsomt ligges, som dagen sniger sig over i datid.

Lækker søndag

Red JazzHouse i søndags til Bent Jædigs Gallaprisfest, en aften, hvor White Russian's ramte en lige så ofte som soloerne - fra Kjeld Lauritzen Hammond Organ 7 over Jesper Lundgaard / Mads Vinding Duo, til Ginman/Blachman/Dahl feat. Agergaard - sidstnævnte på Jædigs tidligere horn, samt et endnu længere program der strakte armene langt ind i natten.

Ramte gaden stavrende som solen sneg sig over tagryggen og jagede røven af Taxaen hele vejen hjem. En sand fornøjelse.

Udkigspost

Nye vinduer at kigge ud af, og jeg kan se bådene vugge blidt i vinden, som bølgerne dasker til dem - jeg kan fornemme storheden, og den travlhed der var i området, i sin storhedstid - og jeg kan se tiden bide sig poetisk ind i området, og farve jernet rustrødt, mens naturen stille bryder gennem asfalten.

Fraværende ferie

Der bliver ikke skrevet så meget herinde, tankerne er mange, men tiden manglende - tanken var at holde lidt ferie i september, det nåede jeg ikke, nu tænker jeg oktober, hvilke også ser lidt presset ud, så måske det lykkes i november.

Jaaaaazz

Så lækkert kan det gøres.

Nye nætter

Nye nætter, men stadig de samme tanker, den samme følelse, og samme cd på anlægget, snurrende som hovedet, inden det rammer dynen.

Nye vinduer

Der midt i natten, med baggården åndende, radioen kørende, sætter jeg mig atter engang til tastaturet og lader tankerne rende ud af fingrende på mig.
- I dag bemærkede jeg tagryggen overfor, skærende himlen over, og solen spejlende i vinduerne. Om en måneds penge, hvis alt går som planlagt, kigger jeg ud af nye vinduer, med en ny vinkel på månen.

Jeg kaster stille og roligt op

Hvad fanden sker der for reklamen for Honda Jazz, så den lige på tv, hvor en kvinde bl.a. synger Jeg smager på det frie liv - jeg var stille og rolig ved at hænge mig selv, har meget svært ved reklamer som tager patent på stemninger, eller er livsstil-reklamer. Hvornår er det frie liv blevet bilejernes, det er som den kræftfremkaldende Coca Cola reklame, hvor Cola bilerne kommer susende og bringer julen og det kroniske reklame-smil frem.
- og så kan man vist ikke gøre Jazz mindre Jazz, end at lade en Honda triller rundt med det på røven.

Posen fuld

Det slog mig i dag at jeg ikke har handlet ind i en evighed, hvor jeg brugte en indkøbsvogn – det siger et eller andet om ens tilværelse.
Det hører sådan børnefamilier, eller fyrer i fast forhold til – mange gange glemmer jeg endog at tage en kurv, og selv om det til tider flyder med poser derhjemme, medbringer jeg aldrig en.
Og poser siger også et eller andet, har ikke købt affaldsposer i en evighed, man får jo gratis poser på biblioteket, eller pizzaen smidt i en – ingen grund til at købe dem, når de alligevel bare skal smides ud.

Kirkeasyl

Efter sigende skulle der havde været omkring 25.000 mennesker med i demonstrationen, og det var en fornøjelse at se så mange.

Som det desværre opleves lidt for ofte gik politiet friskt til de demonstranter der var samlet ude foran kirken i nat, da kirken blev tømt, og en ung pige har måske en anderledes opfattelse end hvad Politidirektør Johan Reimann sagde "Vi kom, så afslappet som vi kan, i skjorteærmer og 'blød hat', altså blød kasket"

http://ekstrabladet.dk/112/article1206068.ece

Penge er kun papir

Men alligevel, synes godt nok ikke de nye pengesedler er særlig kønne, synes egentligt Karen Blixen gjorde det ganske fint, nu er det nye motiv af Sallingsundbroen og Skarpsalling-karret.
- må indrømme at jeg ikke ligefrem finder det super sexet.

Som en tyv i natten..

Der har været lidt stille herinde, mest fordi jeg har haft travlt, og dermed ikke har fået smidt tanker op her.

I nat rykkede den blå hær ud og ryttede Brorsons Kirke, på bestilling af vores regering, jeg kan ikke lade være med at føle at Danmark virkelig er på gyngende grund, at den linie vores regering fører, ikke fører noget godt med sig. Og stik i mod al fornuft, spiser folk trygt mere Tiger Roulade og ser Talent 09, uden tanker om hvor vi er på vej hen.
- før i tiden ville folk da lige havde løftet øjnbrynet, og tænkt over om vi havde den rette statsminister, i en tid hvor man hygger sig med finanskrise, normalisering og skyderier i gaden.

Slidt

Synes dagene jager forbi for tiden, og jeg er træt konstant.

Smukt smukt

Har fået klunset mig en lædersofa, et tv og stereoanlæg via Facebook - det er squ fornemt hvad den side kan.

Bænket

Århus Jazzfestival, øl og sovende brandert ud på bortført bænk ved rutebilstationen, ventende på bussen ud af byen, og tilbage i Københavns omfavnende arme.
Fantastisk fornemmelse med spændevidde i livet, spotlys, klapsalver, fri bar og backstage, senere tre timer på bænk bugseret over i mørket, med snorkende hjemløs som lydkulisse.

Ryggen mod muren

Det gik op for mig i dag, at jeg bor i et gult murstens byggeri
- jeg har altid bedst kunne lide de røde.

Har nok aldrig tænkt over det, da stue-etagen er pudset op i gråt, og skjuler det. Det er uden tvivl vejens mindst inspirerende påfund.

Klar tale

Så filmen Chaplin i dag, og har altid synes at han var en spændende herrer, hvilke filmen kun bekræftede. Udover at være et inspirerende indblik i Chaplin´s liv, var det også en fornøjelse at se Robert Downey Jr. løfte opgaven sublimt.

Man kan godt sidde og kigge tilbage og tænke at det var spinkel underholdning, men jeg synes han formåede, selv uden lyd, at lade sine holdninger tale på lærredet. Og han har uden tvivl været med til at revolutionerer film-mediet.

En følelse

Jeg kan somme tider blive ramt af en tristhed, en følelse af at mangle noget, selv når tingene går godt og der egentligt ikke er nogen grund til netop den følelse.

En følelse af at jeg savner netop dig, dig jeg ikke har mødt endnu, dig jeg ikke kender, men ikke kan være foruden. En følelse af ikke at være tilstede i nuet, men jage efter alt det der skal komme, selv om man holder af det, man har netop nu. Det der gør at man egentligt har overskuet til at tænke de tanker, kræve mere, ønske mere.

Eller blot stoppe op og mærke vinden mod mit ansigt, se mod himlen og på en gang blive klogere, og i samme sekund vide langt mindre.

Folder drømmens faner ud

Jeg havde de vildeste drømme i Sverige, kunne vågne om natten, vende mig, høre skoven trække vejret, falde i søvn igen og så træde direkte ind i næste drøm - ikke dem alle sammen jeg husker, men husker fornemmelse af dem.

En spøjs oplevelse sådan at være tilbage i vante rammer, der er igen fest et sted i bebyggelsen, og soveposen er erstattet af dyne og madras.

Sverige

Er tilbage i byen igen, efter nogle dage i Sverige. Ganske rart med frisk luft og den øredøvende stilhed, men er klart bymenneske.

Fornemmelsen af at der ikke er et andet menneske i miles omkreds, ikke dukker en op luftende sin hund, at der vitterlig ikke er en menneskeskabt lyd, ingen trafik, intet kunstigt lys, kun en selv og naturen sætter sig i mig, da jeg runder en spinkel skovvej, og åen fremstår bulrende, trods den relative spinkle strøm.

Fornemmelsen, og måske endog forståelsen af naturens storhed. Muligheden i at kaste sig ind i bilen og drøne afsted uden at støde på nogen. I Danmark har man ikke den mulighed, på godt og ondt. I Danmark kan man køre fra den ene ende af landet til den anden på en arbejdsdag, hvilke gør at man føler man kender alle afkroge - storheden der er i at bo i et land, hvor man højst sandsynligt ikke kommer hele landet rundt, tror jeg påvirker ens syn på verden, og ens egen eksistens.

Helt ude i skoven

Klokken er tæt på 06, og den har stået på jazz hele natten - kl. 07.00 skal jeg op, ud på gaden og kaste mig ind i en bil, jeg ved ikke helt hvordan, men er blevet overtalt til at kører langt op i de svenske skove og tilbringe nogle dage. Måske bliver det meget cool, men lige nu virker det lige så uoverskueligt, som at gøre Josef Fritzel til Årets Bedste Far..

All that jazz

Den har stået på jazz den seneste tid, og søndag i JazzHouse var squ en sand fornøjelse, ikke mindst midnat koncerten med Hess - i dag tror jeg at jeg vil ramme Kongens Have og høre The Orchestra, måske Bentzon Brotherthood på Sydhavn bagefter og så Blågårds Apotek og nok noget midnight lækkert senere.

Det er rart at se jazzen komme ud til folket, og ikke mindst folket komme ind og høre jazzen - det er lidt samme fænomen som KulturNatten, hvor folk der ellers normalt ikke dyrker kultur/jazz vælter hungrende ud af deres dagligstuer for at fylde sig med oplevelser.

Et par kolde

Endnu en nat der blev til dag, solen der langsomt sneg sig over tagryggen inden man fandt hjem. Turen i taxa, madrassen og vågne tre timer senere svedende som lå man i en sauna. Vand i køkkenet, ned og ligge igen, to times søvn og så op, og prøve at være i sin krop.

Mundgodt

Fantastisk bemærkning af kommentatoren af Webledon på tv2 Sport Hun tager altså ingen chancer med sin opkast i dag.

Nat Nat

Der er så mange tanker, så mange følerser, og den eneste lyd i natten er en enlig sirene, der langsomt fader ud, mens jeg gør mig klar til at smide mig på madrassen. Luften virker køligere, en anelse lettere end de sidste par dage.

Hatten af

Lige set Tv2´s mindeaften for Michael Jackson, og det viser virkelig at han var en af de største entertainere/sangskrivere - i en klasse for sig. Da jeg var mindre var jeg stor fan, og han stod for soundtracket til en god del af min barndom/ungdom, og musikken holder stadig den dag i dag.

Jeg havde samme følelse, som da jeg så filmene Walk The Line og Ray, jeg får lyst til at indtage verden og skabe store ting - det er folk der virkelig vælger at gå hele vejen for deres kunst, og jeg tager hatten af for det!

- selvfølgelig er der altid en bagside af medaljen, og man må sige at Jackson´s sidst år desværre var præget af det, men musikken vil heldigvis være den der bliver husket, som årerne går.

De åbne vinduer

Det er som om at byen åbner sig på en helt anden måde, nu hvor sommeren er kommet. Der er så mange lyde, så meget liv. Børnene leger i gården, og man kan høre deres latter, bolden der dovent bumper mod asfalten, fuglene der kommenterer fra deres plads i træet, kvinden der hænger vasketøj op, mens duften af grill langsomt siver ind af de åbne vinduer. Baggården der virker som en tragt og forstærker hver en lyd.

Barndommens gade

Det slog mig i dag da jeg så en film, hvilken glæde det kunne være at cykle som barn, følelsen af at bare padle derud af, at cykelstien kunne forvandle sig til lige netop det man ønskede, et bjerg, et cykelløb eller hvad man havde lyst til. Vinden i ansigtet, når man kørte om kap med vennerne, eller blot racede rundt i kvarteret. Den umiddelbare glæde, ved netop at gøre det, i lige netop det øjeblik. Da man lærte at køre uden hænder, eller sad to på cyklen, husker turer med piger på bagagebæret, hvor man håbede det aldrig endte.

Ind i mørket

Overvejer stærkt at gå ind og se Public Enemies, synes historien om John Dillinger er super spændende, og så er det jo Mr. Johnny Depp i hovedrollen og Michael Mann har instrueret.

Løkken er lunefuld

Det er svært ikke at sidde hoved-rystende tilbage, når man ser hvordan Danmarks helt egen tykke dreng Lars Løkke bliver ved med at trampe i spinaten - Politiken har snakket med Peter Mogensen om udviklingen i Dansk politik : http://politiken.tv/nyheder/indland/politiskanalyse/article745642.ece

Skål

Lige vågnet efter en tur i byen, hvis det var varmt og ulideligt i går, er det intet i forhold til at vågne op druk-ramt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke over, at Danmark er det eneste sted hvor man kan være pinlig ædru, yep, vi kan squ lide vores branderter.

Sommer

Som en stille tøffen, hoster græsslåmaskinen sig over plænen, og duften af sommer spreder sig i lejligheden.

Kattens

I går græd kattene i baggården igen, det lyder som små børn og skærer sig gennem natten, som lyset fra et buldrende tog. Men det er for varmt til at lukke vinduerne, så er ikke andet for, end blot at lade det hænge i rummet.

Helt uden at blinke

Det kommer ikke som den store overraskelse, men rart at se at nogen sætter fokus på det, den såkaldte neutrale kampagne om Tronfølge-valget, er blot endnu et "smukt træk " i brug af magt på den knap så heldige måde http://www.information.dk/196422

Snatch, altid et kig værd

Lige siddet og set Snatch, hvilke altid er en fornøjelse, fede dialoger, og de helt rigtige skuespillere i rollerne, bl.a. tidligere fodboldspillende bad boy Vinnie Jones, som Bullet Tooth Tony. En film der ikke behøver tænkes så meget over, men hvis man er til ord, så er der en perlerække af dialoger, bl.a. denne :

[Tyrone er lige bakket op i Franky Four Fingers' varevogn]

Tyrone : I didn't see it there.
Vinny : It's a four ton truck, Tyrone. Its not as if it's a bag of fucking peanuts, is it?
Tyrone : It was a funny angle.

[Alle tre vender sig om og kigger på varevognen]

Vinny : It's behind you Tyrone. Whenever you reverse, things come from behind you.

Og denne gyldne tørre kommentar :

Brick Top : In the quiet words of the Virgin Mary... come again?

Kun drømme

Jeg har aldrig gjort mig i blog før, men blev inspireret af http://www.deterkundroemme.blogspot.com/ til at starte denne blog - tjek den ud!

Breaking News

Den evige jagt på den sidste udvikling, den nyest udtalelse gør så sandelig også at selv en alvorlig sag, kan blive underholdende at se på Tv2 News.

Under rydningen af Ungdomshuset havde de sendt reportere ud på Nørrebrogade for at fange nyhederne, da de stiller om til manden på gaden spørg de ham hvad der sker lige nu - journalisten kigger tomt ind i kameraet og siger, der sker ikke noget - men det kan jo hurtigt ændre sig. Og manden i studiet trumfer med Vi vender selvfølgelig tilbage, så snart der er noget nyt.

Da Gellerupparken havde været udsat for en række påsatte brande ville Tv2 News ikke stå tilbage for nyhederne, så da rygterne om endnu en brand lød, sendte de straks et live hold af sted til at fange det hele - studieværten bygger op til historien og siger Vi stiller om til vores mand på stedet, fortæl hvad der sker. Journalisten ses med ryggen til kameraet, vender sig om og siger Der sker egentligt ikke noget, det viste sig bare at være noget røg, hvor efter han prøver at gøre det bare en lille smule spændende, og studieværten slutter med Så kan der altså godt være røg uden en brand..

I dag var det et skyderi på Christiania der var nyheden, og News sender live billeder fra helikopteren, fra turen ud mod stedet hvor det er sket - det ville man jo aldrig gøre, hvis man havde sendt en bil af sted.. Vi bringer her billeder fra vores News-hold, på vej ud af motorvejen, for at sende fra det sted det er sket..

Natten bippes over

I går var natten varm som teenage-drømme, og søvnen blev konstant bippet over af sms-beskeder på repeat. TDC havde åbenbart fået hedeslag og sendte de samme beskeder igen og igen. Den tilbagevendende besked var Drømmene er rigtige, hvilke havde en snert af lyrisk smukhed over sig - og uden tvivl værd at gentage.

Første indlæg, første tanke

Første tanke, på en ellers blank væg, skrevet en varm sommernat med vinduet åbent og lydene langsomt kravlende ind gennem persiennerne, mens natsværmerne flyver formation om den nøgne pære i loftet.